Workshop 2 gav flere kreative løsninger
23.08.16
Torsdag d. 18. august gennemførte vi workshop 2, hvor flere engagerede borgere deltog. Under hyggelige rammer, arbejdede vi videre med borgernes idéer og tanker til, hvordan vi kan klimatilpasse Store Heddinge til at håndtere de store mængder af regn, som vi kan forvente allerede nu og i fremtiden. Samtidigt havde vi fokus på hvordan vi kan udvikle Store Heddinge til en attraktiv by, med rekreative områder til borgere, et varieret butiksliv og turismeerhverv. Det lykkedes at komme alle relevante områder igennem og der blev skabt sammenhæng områderne i mellem. Vi ser frem til, at videre samarbejdet med borgerne i takt med, at projekterne skal reasliseres.
Antal deltagere
17
Spørgeskemaundersøgelse og udtræk af 3 flasker vin
11.07.16
Tak til alle, som deltog i vores spørgeskemaundersøgelse. Vi blev klogere på hvor i Store Heddinge, der har været udfordringer med regnvand og fik samtidigt indblik i, hvordan klimatilpasning forstås af borgere i Store Heddinge.
Vi har trukket lod om 3 flasker vin blandt deltagerne. Og vinderen blev Henning Rasmussen fra Store Heddinge. Stort tillykke til Henning.
Store Heddinge - BY NIGHT
27.06.16
Vi deltog i Store Heddinge - BY NIGHT arrangementet. Det lykkedes at rekruttere yderligere borgere til vores kommende workshop torsdag d. 18. august. Vi glæder os til, i fællesskab, at arbejde videre med klimatilpasning og byudvikling af Store Heddinge.
Succesfuld første workshop
17.06.16
Torsdag d. 16 juni gennemførte vi vores første workshop i Tinghuset. Formålet var, at identificere områder i Store Heddinge, hvor regnvand har medført oversvømmelser og skader. Samtidigt blev der kigget nærmere på udvalgte områder i Store Heddinge. Her var deltagerne meget kreative med ideér og tanker, som gav nogle overraskende, positive og konkrete ideér til, hvordan vi både kan klimatilpasse og byudvikle Store Heddinge til en attraktiv by.
Der vil blive gennemført flere workshops hen ad vejen. Der er flere områder i Store Heddinge, hvor vi har brug for borgernes og de erhvervsdrivendes idéer og tanker.