Et falmet klistermærke med "Atomkraft Nej Tak" sidder på indgangsdøren til et institut på DTU Energi, hvor en af forskerne fortæller os om, hvorfor det er så vigtigt at arbejde med at udvikle nye energikilder: "Vi ved jo, at vi forbruger alt for meget energi på kloden, sådan er det. Det er simpelthen ikke bæredygtigt", fastslår han uden tøven. På Risø arbejdes der med "at løse verdens energiproblemer", som flere understreger, og forskningsinstitutionen hviler på en stolt tradition, der går tilbage til Niels Bohr. "Altså, jeg har jo altid været lidt af en miljønørd, og de her klimaforandringer er jo et tegn på, at vi ikke er færdige med arbejdet", fortæller Erik på 55. Hans kuglepenne er sirligt ordnet og engagementet smittende. Alligevel er det svært at holde koncentrationen hele vejen gennem hans forklaringer. Udenfor sidder frosten stadig i græsset, og Roskilde Fjord er smuk i morgenlyset. Den globale opvarmning virker fjern.
Vi opdager det gang på gang: Vi spørger om noget, der har med klima, klimaforandringer og klimatilpasning at gøre, og bruger gerne konkrete eksempler, og folk svarer ved at tale om miljø, miljøproblemer og forurening. Klimaet hænger altså sammen med miljøet, forstår vi. Der er da også en lang historie om at arbejde med miljøproblemer i Danmark. Landet har længere end de fleste andre lande interesseret sig for iltsvind i søer, genopretning af vandløb, vindmøller, økologiske dyrkningsformer, burhøns og flaskepant.
På Østerbro i København forsøger Lauritz på 28, der er en del af det såkaldte makermiljø, at forklare os, hvordan han selv håndterer udfordringerne fra det, som han kalder "klimakrisen". Vi står i kulden med kaffe i papkrus. "Det er et kæmpe problem, vi står over for, men noget SKAL vi hver især gøre." Han forklarer, hvordan han aldrig kunne drømme om at købe en bil. Han undgår også gerne at flyve. Han sorterer alt sit affald. "Selvfølgelig gør jeg det", siger han. "Og så køber jeg økologisk tandpasta." Vi fornemmer, at her sættes trumf på. Han er ikke sikker på, at han kan forklare, hvordan den økologiske tandpasta hænger sammen med klimakrisen, men han er overbevist om, "at det hele hænger sammen", som han siger.
"Man må gøre noget, hvor man kan", siger Lise på 42 fra Vanløse, der er it-udvikler. Også hun besvarer spørgsmålet om, hvad hun gør i forhold til klimaforandringer og klimatilpasning, med eksempler på, hvad hun køber i Brugsen.
"Jeg gør en masse i forhold til klimatilpasning, jeg er meget miljøbevidst og køber økologisk – mælk, smør og kyllinger – i Brugsen. Osv."
Under et par store birketræer på Amager spørger vi Lars på 52, hvad man egentlig kan gøre som almindelig borger for at imødegå klimaforandringerne. Lars er selvstændig. Han svarer, "at man da i mindste kan sørge for ikke gøre mere skade". Han har ud over birketræerne i baghaven, som han gør opmærksom på er stærkt vandsugende, installeret solpaneler på sit tag: "Ja, det er mit lille bidrag", siger han og smiler. På hans vej er de dog gået endnu længere og er i gang med at lave grønne bede sammen, så de kan være mere selvforsynende. Under bedene er der faskiner, der kan holde store mængder vand, indtil det siver ned i undergrunden, forklarer han. Han føjer også til listen over familiens klimaindsats, hvordan de har skåret ned på kødforbruget – om end lidt mod hans vilje.
Over for Lars bor Karsten, der er lidt yngre og gymnasielærer. Han siger, at for ham er klimaet og miljøet "lidt det samme". Det er bare et skalaforhold: "Ved at gøre noget for miljøet gør vi noget nu og her, andre må så tage sig af Kyotoaftalen eller COP 17, eller hvad det alt sammen nu hedder." Nogen tager sig af de store spørgsmål, som han ser det, almindelige mennesker må konkretisere klimamålene ved at passe på miljøet og købe fornuftigt ind: "Miljøet kan vi alle sammen gøre noget ved. Man behøver ikke at demonstrere foran Bella Centret for at føle, at man gør noget."
Klimaforandringer kan være et noget stort spørgsmål at skulle forholde sig til. Et spørgsmål, der kan savne konkrete håndtag, som almindelige borgere kan skrue på. Og også klimatilpasning synes for flere at være en anelse abstrakt og måske vel kommunalt i sin ordlyd. Så der står man altså og kan føle sig lidt fortabt og handlingslammet i forhold til de kræfter, der er på spil, og den globale dagsorden. Ved at knytte vores indkøb i Brugsen og klimaforandringer og klimatilpasning tæt sammen kan vi finde mening i og handle på udfordringerne. Vi kan forklare, at vi selv gør noget ved det, synes vi. Eller som Henrik, som vi møder tilfældigt på et gadehjørne i Sorgenfri, fortæller os: "Klimatilpasning er jo ikke lige noget, man snakker med naboerne om til grillaften på vejen. Det er nemmere at tale om, at de økologiske pølser fra slagteren på Lyngby Hovedgade er fantastiske."