Dengang fødselsdagsfesten druknede

– Når vejr bliver til klima

Samlet til et seminar i det gamle bageri på Kastellet i København sidder en række beredskabsfolk. Nogle er i uniform, andre, dem fra virksomheder med et civilt beredskab, i sweaters. "Når vi ser på de her kurver, så behøver man jo ikke være meteorolog for at se, hvordan det bliver, vel?" spørger den indbudte meteorolog retorisk. Han er inviteret til at redegøre for klimaforandringernes betydning for Danmark.

På lærredet bag ham har den ene komplicerede model afløst den anden undervejs i oplægget, og deltagerne har fået de meteorologiske begrundelser for, hvorfor vi ser et stigende antal skybrud og oversvømmelser både internationalt og i Danmark. Der nikkes alvorligt rundt om i forsamlingen. Enkelte tager noter.

Ved kaffebordet i pausen synes det klart, at forklaringerne på ændringer i klimaet ikke er helt lette at forstå. Man vender med største forsigtighed begreber, grafer og globale havstrømme. Det synes at være vel abstrakte størrelser for flertallet af beredskabsfolkene. Snakken går straks lettere, da én siger: "Men det korte af det lange er, at vejret bliver vådere og varmere i Danmark – vi vil få nok at se til, venner."

Ja, det er jo så svært rigtigt at forstå, fortæller 48-årige Birgitte, der er sygeplejerske. Vi er ude og gå tur med hende og hendes labrador i nærheden af Frederiksbergcentret. Hun fortsætter: "Det er det med, at der er forskel på det, vi kan se, og så hvordan det er i virkeligheden. Vi ser jo ikke, hvordan det er i virkeligheden, klimaet er jo usynligt", siger hun til os. Som hun forstår det, er det klimaet, der skaber vejret, og det sker ikke lige med det samme. "Jeg ser ud ad vinduet og beslutter mig for at lufte hund nu eller vente. Det er mit forhold til klimaet", siger hun.

Den samme forståelse møder vi på en solbeskinnet terrasse i Sorgenfri, nord for København, hvor hjemmegående Vibeke fortæller os, at vejret er nemmere at tale om end klimaet.

"Man kan sige, at vejret er godt, man kan ikke sige, at klimaet er godt. Vejret har vi en lang tradition for at tale om. Det kan vi alle sammen forholde os til. Klimaet er så abstrakt. Det er noget, eksperter tager sig af."

Vibeke bor i et stort og højt svensk træhus, som blev importeret til området i 1920’erne. Dengang stod huset alene ud mod Furesøen på en lille bakketop. "Deroppe på vores anden sal", siger hun og peger op, "kan vi virkelig mærke vinden suse, men det er kun hyggeligt". Vibeke fortæller videre om, hvordan en stort anlagt rund fødselsdagsfest i haven simpelthen druknede i et skybrud nogle år tidligere: "Det var første gang, men ikke sidste gang, vi rigtigt diskuterede betydningen af klimaforandringer hjemme hos os."

Vejret kan vi have følelser for og en praksis omkring. Vi kan lide solskin, vi har minder om kælketure i snevejr og har måske et særligt melankolsk forhold til gåture i gråvejr. "Med klimaet er det anderledes, medmindre man er aktivist eller som jeg vildt frustreret", som 42-årige Susanne fra Frederikssund fortæller os. Hun har oplevet "klimaforandringerne på egen krop", som hun siger. Det skete i form af den stormflod, der skyllede ind over hendes hus og nabolag i forbindelse med stormen Bodil. For hende var det måske ikke gudernes vrede, men det føltes godt nok sådan. De talte ikke så meget om vejret bagefter, men en hel del om klimaet: "Klimasnak fyldte pludseligt enormt meget hjemme og i nabolaget. Alle var optaget af at diskutere, om vi overhovedet kunne bo her i fremtiden med de klimaændringer, som alle spår, vil blive virkelighed."

Vejret er i et vist omfang demokratisk, i den forstand at vi alle kan se ud og op og aflæse, om det blæser, om solen skinner, eller det ser ud til at blive regn. Klimaet er elitært, i den forstand at kun eksperter kan forstå og tale om det – og de er ikke engang enige. Men så sker det pludselig, at klimaet slår igennem i det sociale, får betydning i almindelige borgeres liv, klimaet får social fylde, som fx når en fødselsdagsfest drukner. Klimaet gør noget ved det almindelige sociale liv og bliver dermed mindre abstrakt og meget konkret. Regneark og modeller bliver våd virkelighed, vi kan relatere os til.

Tilbage i det gamle bageri på Kastellet har en anden taler fået ordet, og nu handler det om terrortrusler fra cyberspace. Det handler om 1 og 0 og en særlig ondsindet kombination heraf. En graf redegør for den globale udvikling i identitetstyveri. I kaffepausen er der heldigvis en, der kan en historie om en ven, der modtog et Nigeriabrev.

"Man kan sige, at vejret er godt, man kan ikke sige, at klimaet er godt. Vejret har vi en lang tradition for at tale om. Det kan vi alle sammen forholde os til. Klimaet er så abstrakt. Det er noget, eksperter tager sig af."