Dér, hvor den gode bager ligger

– Virkeligheden set fra et andet perspektiv

På Damhusengen i Vanløse i København står Signe, der 57 år og med i engens bilav. Bierne flyver søvnigt omkring, bedøvede af den lille røgmaskine, der gør det muligt at indsamle honningen. Damhusengen er en del af et omfattende tværkommunalt klimatilpasningsprojekt for Harrestrup Å, som slynger sig gennem engområdet. Signe fortæller, hvorfor hun synes så godt om at være med i bilavet: "Jamen, det er da bare dejligt at være herude i naturen og se til de små bier. De har deres eget lille liv her, som vi er med til at sørge for. Det ville da være drønærgerligt, hvis kommunens klimatilpasning går ud over det her sted. Så har de da ikke forstået noget som helst om, hvad der betyder noget for os, der bor og kommer i området."

I en anden ende af København sidder vi i Remiseparken, som i forbindelse med en renovering af park- og boligområdet Urbanplanen på Amager skal klimasikres inden for de næste par år. Ahmad sidder på en bænk bygget af gamle fragtpaller midt i parken og fortæller om, hvordan han og vennerne bruger parken som mødested. De bruger især den sti, der løber midt ned gennem parken, hvor man kan se fra den ene ende til den anden. Det er planen, at stien skal have et andet og snoet og grønt forløb i fremtiden. Det ærgrer ham, at kommunen ikke kan forstå, at den er vigtig for dem, som den er: "Det er vores sti. De vil gøre det hele så pænt, så de kan få nogle andre til at bo i området i stedet for os, som de tror, kun laver ballade, blot fordi vi mødes her om aftenen."

Signe og Ahmad peger begge på det, som man kan kalde ʻdet lille liv’. Det liv, som ikke så tit ses omtalt eller afspejlet i udviklings- og dispositionsplaner for et lokalområde. Det vil sige de små, hverdagslige gøremål og aktiviteter, som betyder noget for folks og lokalområders liv, og som kan være ladet med mening og følelser. Set fra et overordnet planlægningsperspektiv kan små dagligdags aktiviteter, bittesmå rutiner, stiforløb og stedsgrønne træer forekomme mindre væsentlige.

På Frederiksberg er et pensioneret ægtepar ude at gå en tur i det område, de i mange år har boet i. De fortæller, hvordan de i deres levetid har set byen vokse og udvikle sig. "Det er i virkeligheden lidt en gave at kunne opleve det", siger kvinden til os. De fortæller om ombygningen af en plads i nærheden, hvor der ligger en utrolig god bager. "Jamen, de har de der tebirkes fyldt med remonce", griner manden. I forbindelse med ombygning af pladsen fjernede kommunen bænkene, "måske for at undgå alkoholikere med hunde", siger konen. Det kan de på sæt og vis godt forstå. Men de overså noget, mener parret:

"Dén plads med dé bænke i solen ved siden af netop dén bager var et opholdssted om formiddagen for mange ældre i området. Vi har tit siddet der og talt med andre pensionister."

Den lokale viden om fx vind og vejrforhold, eller hvor den gode bager ligger, kan være af betydning for, hvordan borgerne ser på et givent klimatilpasningsprojekt. Flere forhold spiller naturligvis ind, herunder ikke mindst økonomi, besværet omkring de fysiske omlægninger, den merværdi, et projekt kan rumme, osv. Men tilsyneladende ubetydeligheder kan pludselig blive omdrejningspunkt for borgernes modstand, fx en bænk i solen. Den bliver symbol på, at kommunen ikke lytter eller ikke forstår det lokale livs perspektiv. Men det handler ikke blot om bænke eller ej, borgerne har ofte også et solidt og erfaringsbaseret kendskab til regnvandets vej.

I Aarhus Kommune fortæller Stine, der arbejder med klimatilpasning, os, at "når vi laver projekter i et område, er der nogle borgere, som har en vigtig viden om området, vi skal grave i. Når det fx regner meget, viser vores kort én ting, men virkeligheden, som borgerne repræsenterer, siger noget andet. Vi har flere gange været ude for, at borgerne kunne forklare regnvandets vej bedre, end vores modeller kunne." Søren, en erfaren mand fra Vejen Forsyning, er enig: "Det er meget banalt, men vi glemmer ofte, at det bedste, du kan gøre, hvis du fx skal lede vand bort i et landområder, er at tale med lodsejeren: Hvad ved han om, hvornår der er vådt, og hvorfra vandet kommer?"

Man skal ikke romantisere. Borgerne ved noget om deres og et lokalområdets liv, herunder om vandets vej. Men de varetager nogle gange også ensidigt deres egne interesser. Forsvaret for en bænk ved bageren kan give et meget afgrænset udsyn og savne forståelse for det, som rækker ud over pladsen. Men måske bænken i solen ved bageren alligevel var værd at gøre ophold på for kommunen eller forsyningen – sådan helt bogstaveligt, når de skal poste millioner af kroner i et klimaprojekt. Og så er der jo de der tebirkes med remonce ...

"Dén plads med dé bænke i solen ved siden af netop dén bager var et opholdssted om formiddagen for mange ældre i området. Vi har tit siddet der og talt med andre pensionister."