Gevinsten ved regnen

Det er både sjovere og billigere at investere i blågrønne lokalmiljøer end større kloakrør. 

Det værdiskabende vand

Ved at se de stigende regnmængder som en ressource, vi kan udnytte på overfladen i stedet for at lede vandet ud som spildevand, har vi mulighed for at skabe attraktive løsninger, der både er billigere end større kloakrør og samtidig give byerne et rekreativt løft. Vi kan altså gå fra at tale om byer, der kan modstå den ekstra nedbør, til i stedet at skabe byer, der bliver endnu bedre at leve og færdes i, netop på grund af en aktiv udnyttelse af vandets muligheder.

Naturen flytter ind i byen

I byområder er naturen ofte lig med afgrænsede områder som parker og grønne plæner, som vi kun lejlighedsvis besøger og benytter. Men ved at integrere regnvandet på overfladen og bruge det som kilde til vækst, bliver grænsen meget mere flydende. Klimatilpasning kan dermed bidrage til at skrue op for naturen i byen. Det kan eksempelvis være i form af byhaver, beplantede bygninger eller urbane gadekær.

Plads til bevægelse og kreativitet

Grønne områder inviterer til social og fysisk aktivitet. Derfor er det også helt naturligt at tænke i attraktive rekreative muligheder, når man laver klimatilpasning på offentlige arealer.

Fornyelse

Gennem de seneste 50 år er parcelhuskvarterer skudt op overalt i Danmark. Muligheden for at bo i hus med egen have og i umiddelbar nærhed af byen er attraktiv for mange. Klimaløsninger i villa- og parcelhuskvarterer kan gøre brug af de fælles arealer, fx villavejen, så den anden side af hækken også bliver et mere attraktivt sted at være. På denne måde får hele kvarteret et løft.

Grønne områder inviterer til social og fysisk aktivitet. Derfor er det også helt naturligt at tænke i attraktive rekreative muligheder, når man laver klimatilpasning på offentlige arealer.