Etnografiske undersøgelser

Hvordan er Samvejr blevet til? På dennne side kan du læse om de etnografiske undersøgelser, der ligger forud for udviklingen af Samvejr. Undersøgelserne er sammenfattet i rapporten Klimakampen, som du kan downloade. Du kan også læse rapportens kapitler enkeltvis her på siden.

Vi skal, fortæller eksperter os, i disse og mange år fremover forholde os til mere massive regnmængder og hyppigere skybrud som følge af klimaforandringer. Kystsikring er blevet et nationalt politisk emne, en omlægning af et parkområde til regnvandssø og forsinkelsesbassin bliver et lokalt skybrudsprojekt, og andre igen skal overveje, om ikke en faskine eller et regnvandsbed i baghaven ville gøre underværker for deres hus. Det globale klima er blevet et både politisk, socialt og individuelt anliggende. Skybrud og stormflod forstyrrer et ellers vindstille samfundsliv rundtomkring i Danmark. Fra at være beliggende i vores opmærksomheds yderkvarterer har klimaet fået social fylde og er blevet et anliggende, de fleste borgere, på den ene eller den anden måde skal forholde sig til.

På denne baggrund har Gemeinschaft i 2015-16 i forbindelse med udviklingen af samvejr.dk, en digital platform for borgerinddragelse i klimatilpasningsprojekter, besøgt kommuner, forsyninger, lokalsamfund og borgere. Vi har besøgt pladser, parker og parceller, snakket med ældre, børnefamilier og unge, hørt deres historier. Vi har talt om LAR, grønne tage og et liv uden kød. Vi har set ternede skjorter og plantegninger på sofaborde og observeret ‘klimaadfærd’ i såvel parcelhusområder som i boligblokke. Vi har deltaget i møder og konferencer og besøgt kommuner og forsyningsselskaber og drukket litervis af maskinkaffe i små mødelokaler med mangefarvede ringbind.

Vi har taget noter fra observationer og samtaler. Vi har noteret opfattelser, ønsker, forventninger, bekymringer, beklagelser, skuffelser, tristhed. Men også masser af indsigt og energi. Og vi har derefter ordnet disse noter i repræsentative skildringer af, hvordan arbejdet med klimatilpasning kan tage sig ud set fra navnlig et borgerperspektiv. Der er ikke tale om noget forsøg på at give et udtømmende billede af klimatilpasningen dags dato. Der er ingen storslåede teorier eller stormaskede hypoteser, men snarere et ønske om at videreformidle nogle uprætentiøse, dagligdags indtryk af ‘det lille klimaliv’. Håbet er, at disse skildringer kan bidrage til at skabe en forståelse af nogle af de problemstillinger, der er på spil i arbejdet med borgerinddragelse i forbindelse med klimatilpasning, og følgelig nogle socialt bæredygtige løsninger.

Hvad vi har mødt, vidner om, at klimaændringerne omsættes til en vejrverden, som man lokalt kan forholde sig til. Borgerne lever i og med det lokale vejr – det er det, de erfarer, det er det, de forsøger at finde mening i og handle meningsfuldt i forhold til. Folk forsøger at skabe mening og rum af sikkerhed og tryghed i deres hverdag. I denne hverdagens finstruktur udviser langt de fleste borgere, som vi har mødt, stor fleksibilitet og resiliens, når det buldrer og brager. Borgerne er langtfra de sårbare størrelser, som de alt for ofte reduceres til.

Vi vil gerne takke alle, der har deltaget i undersøgelsen. Gemeinschaft, København 2017

"Vi har besøgt pladser, parker og parceller, snakket med ældre, børnefamilier og unge, hørt deres historier. Vi har talt om LAR, grønne tage og et liv uden kød. Vi har set ternede skjorter og plantegninger på sofaborde og observeret ‘klimaadfærd’ i såvel parcelhusområder som i boligblokke."